Brancheskiftet
At skifte branche som voksen kan føles som et kæmpe spring. Tør jeg? Hvad siger min omgangskreds? Og hvad med min økonomi?
I denne podcast møder du 8 meget forskellige mennesker, som har valgt at skifte spor og tage en erhvervsuddannelse. De lyttede til den indre stemme, som sagde, at der måske var mere og andet til karriere og arbejdsliv, end de først havde troet.
Du får ærlige fortællinger, faglige perspektiver fra en erhvervskonsulent – og måske modet til at finde din egen vej, hvis du også drømmer om et andet arbejdsliv.
Podcasten er produceret af Charlotte Foged Sibbesen, Tania Fogh Sørensen og Emily Cecilie Ferm og sponsoreret af Region Midtjylland.
Brancheskiftet
Fra smed til pædagogisk assistent: "Nu nyder jeg at gå på arbejde hver eneste dag"
Patrick er 31 år og oprindeligt uddannet klejnsmed – men drømmen om at arbejde med mennesker trak i en helt anden retning. Efter en periode som rejsemontør i Norge og et corona-afbræk i en SFO, er han nu i gang med at uddanne sig til pædagogisk assistent. Hør hans historie om tvivl, økonomiske overvejelser og glæden ved endelig at have fundet den rette hylde.
Klar til at skifte spor?
Erhvervsskolerne hjælper dig på vej.
Lyt til Brancheskiftet – hele serien er ude nu.