Brancheskiftet
At skifte branche som voksen kan føles som et kæmpe spring. Tør jeg? Hvad siger min omgangskreds? Og hvad med min økonomi?
I denne podcast møder du 8 meget forskellige mennesker, som har valgt at skifte spor og tage en erhvervsuddannelse. De lyttede til den indre stemme, som sagde, at der måske var mere og andet til karriere og arbejdsliv, end de først havde troet.
Du får ærlige fortællinger, faglige perspektiver fra en erhvervskonsulent – og måske modet til at finde din egen vej, hvis du også drømmer om et andet arbejdsliv.
Podcasten er produceret af Charlotte Foged Sibbesen, Tania Fogh Sørensen og Emily Cecilie Ferm og sponsoreret af Region Midtjylland.
Brancheskiftet
Fra kundeservice til social- og sundhedsassistent: "Jeg er født med et servicegen"
Efter 32 år i butik tog Dorthe en beslutning: Hun sagde farvel til detailbranchen og startede som social- og sundhedsassistent-elev i Herning. Arbejdstiderne i butikken var svære at få til at hænge sammen med familielivet – især med en søn, der havde brug for ekstra tid og nærvær. En snak med en studievejleder satte gang i et helt nyt kapitel, og i dag er Dorthe i fuld gang med en uddannelse, hvor hun stadig kan bruge sit store engagement i mennesker – bare på en ny måde.
Klar til at skifte spor?
Erhvervsskolerne hjælper dig på vej.
Lyt til Brancheskiftet – hele serien er ude nu.