Brancheskiftet
At skifte branche som voksen kan føles som et kæmpe spring. Tør jeg? Hvad siger min omgangskreds? Og hvad med min økonomi?
I denne podcast møder du 8 meget forskellige mennesker, som har valgt at skifte spor og tage en erhvervsuddannelse. De lyttede til den indre stemme, som sagde, at der måske var mere og andet til karriere og arbejdsliv, end de først havde troet.
Du får ærlige fortællinger, faglige perspektiver fra en erhvervskonsulent – og måske modet til at finde din egen vej, hvis du også drømmer om et andet arbejdsliv.
Podcasten er produceret af Charlotte Foged Sibbesen, Tania Fogh Sørensen og Emily Cecilie Ferm og sponsoreret af Region Midtjylland.
Brancheskiftet
Fra kommunikation til SOSU og retur: "Jeg har altid været fascineret af relationer mellem mennesker"
Hvordan går man fra en kandidatgrad i kommunikation midt i finanskrisen til et job i hjemmeplejen – og videre til at arbejde med kommunikation i sundhedssektoren?Mød 49-årige Henrik Olesen, der har en fortid med kommunikation og arbejde i musik- og eventbranchen, men som fandt både mening og faglighed i mødet med mennesker i ældreplejen. I dag kombinerer han sine to veje – SOSU og kommunikation – i sit arbejde i Aarhus Kommune.
Klar til at skifte spor?
Erhvervsskolerne hjælper dig på vej.
Lyt til Brancheskiftet – hele serien er ude nu.