Brancheskiftet
At skifte branche som voksen kan føles som et kæmpe spring. Tør jeg? Hvad siger min omgangskreds? Og hvad med min økonomi?
I denne podcast møder du 8 meget forskellige mennesker, som har valgt at skifte spor og tage en erhvervsuddannelse. De lyttede til den indre stemme, som sagde, at der måske var mere og andet til karriere og arbejdsliv, end de først havde troet.
Du får ærlige fortællinger, faglige perspektiver fra en erhvervskonsulent – og måske modet til at finde din egen vej, hvis du også drømmer om et andet arbejdsliv.
Podcasten er produceret af Charlotte Foged Sibbesen, Tania Fogh Sørensen og Emily Cecilie Ferm og sponsoreret af Region Midtjylland.
Brancheskiftet
Fra sygeplejerske til kontor: ”Pludselig skulle jeg finde ud af - hvem er jeg så?”
Efter 20 år som sygeplejerske stod 46-årige Signe Berger i en identitetskrise. Arbejdet fyldte for meget – både på jobbet og derhjemme – og hun vidste, at der skulle ske noget nyt. I dag arbejder hun som kontorassistent med speciale i offentlig administration. I afsnittet kan du høre om, hvordan Signe har fundet ny faglig energi og retning i arbejdslivet.
Klar til at skifte spor?
Erhvervsskolerne hjælper dig på vej.
Lyt til Brancheskiftet – hele serien er ude nu.